Billedkunst udvikler den enkelte elevs evne til at udtrykke sig visuelt (æstetiske læreprocesser). Eleven får mulighed for at tilegne sig teknikker inden for billedkunstens udtryksformer, tegning, maler, modellering og den tredimensionelle skulptur.
Eleven kan stifte bekendtskab med traditionelle materialer som papir, blyant, kul, tusch, akvarel, olie- og akrylmaling, airbrush. Og vi vil også udforske mere utraditionelle materialer og undersøge mulige eller umulige udtryksmåder og former. Her har fantasien ingen grænser.
Billedværkstedet råder også over et Virtual Reality set-up, hvor der både kan opleves film og spil og produceres kunst i 3D.